
Vi forstår kompleksiteten i
ejendomme og kan håndtere alle
de nødvendige discipliner der skal
til for at skabe værditilvækst 
For yderligere information
Hans Christian Holm:
E-mail: hch@ips-dk.dk
mobil: 22 67 43 53
Louise Hertz:
E-mail: loh@ips-dk.dk
mobil: 60 47 27 25
IPS har meget klare holdninger til selve fundamentet for det at skabe værdi i investeringsejendomme. Her er en kort beskrivelse af de forskellige hovedområder:
Lejerne er vores kunders kunder og derfor i dagligdagen IPS' kunder. Vi tror på, at en aktiv dialog om lejernes ønsker og planer er den bedste forudsætning for at lejerne trives. Derfor har vi stor fokus på lejertilfredshed og mener, at det er nødvendigt ikke blot at kende vores lejere, men også de omkringliggende områder og lejernes konkurrenter for at forstå vores lejere.
Risikoen for lejers opsigelse og eventuel tomgang håndteres bedst ved at kende både sin lejer og markedet omkring denne. Som i alle andre kundeforhold er balancen mellem at imødekomme lejers ønsker og fastholde egen indtjening en løbende udfordring. Ved at kende sine realistiske alternativer og udvise godt købmandskab, mener vi, at ordentlighed og konsekvens over for ens lejere sagtens kan gå op i en højere enhed.
IPS tror på forebyggende vedligeholdelse og arbejder med systematisk opfølgning på både egne og lejers forpligtelser. Vi mener, at den bedste vedligeholdelse foretages planlagt og samlet.. Det kræver, at man indgående kender ejendommen. IPS investerer den fornødne tid i at lære ejendommen at kende. Omkostningerne ved at udbedre pludselige skader er både dyre og generende for lejer. Kontakten og koordineringen med lejerne i denne sammenhæng er mindst lige så vigtig som at udføre selve arbejdet. Prioriteringen af den fornødne vedligehold er i sidste ende investors beslutning, men vi sørger for, at beslutningsgrundlaget er i orden.
Tilrettelæggelse af den optimale finansiering er bl.a. at sikre, at likviditeten altid er til stede – også hvis der sker noget uforudset. Cash- og kapitalflow skal ikke blot koordineres med de forventede omkostninger til ejendommen og lejeindtægten, men også med ejers ønske om og evne til at trække eller indskyde kapital. Vigtigst er dog, at skabe balance mellem investeringer og forventninger om kapitalafkast og lejeindtægter.
Fokus på covenants, de formelle lånebetingelser, er øget markant de seneste år. Evnen og viljen til at overholde covenants, fremlægge og fastholde troværdige budgetter, giver på sigt den bedste og billigste finansiering. Vi tror på, at åben og gennemtænkt kommunikation er strategien for den mest konstruktive dialog med långiverne.

Integrated Property Solutions Store Regnegade 5, 2 sal 1110 København K info@ips-dk.dk